AFUK foreningen Ørkenfortet
Strategi:
Ørkenfortets strategi 2020
Kontakt bestyrelsen på fortet@afuk.dk
Vær velkommen !
Daglig ledelse Foreningen Ørkenfortet:
Kirsten Del Campo
Har arbejdet med stort set alle sider af teaterlivet. De første mange år som skuespiller og projektudvikler. Uddannelse og første arbejdsår lå i New York. Derefter skift af land og interesse til performance og den teoretiske og akademiske tilgang til kunsten. Mange års underviser af børn og unge i teater/performance. Sammen med Anne Mette bruger hun mange af sine kompetencer og kræfter på at udvikle og styrke foreningen !
Anne Mette Nørskov er daglig leder på Ørkenfortet og varetager rigtig mange opgaver fra den cirkuspædagogiske udvikling til hold opsætning. Med gymnastik og moderne dans i bagagen har bevægelse altid fyldt meget -godt blandet op med udforskningen af det akademiske/kunstneriske felt. Anne Mette arbejder ved siden af med en stor del af udviklingen og driften af AMoC. Sammen med Kirsten bruger hun mange af sine kompetencer og kræfter på at udvikle og styrke foreningen !
Bestyrelsen 2016/2017:
Sidsel Groth Wos ( formenneske)
Elsker AFUK og vil være med til at videreudvikle kulturen, fælleskaber og sammenhængskraften på AFUK. Har lavet cirkus siden barndommen og var elev på artistlinien 2007/2008. Arbejder til daglig som konsulent med organisationsudvikling, strategi og implementering på bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Sofie Wilen Clausen
I sit daglige virke musiker, performer og producent.
Uddannet i Performance Design fra RUC.
På AFUK leder af projektkontoret, arrangerer workshops, og afvikler Spatiøs og konferencer. Tidligere elev på AFUK.
Rebecca Seward
Elev på afuk 2008-2010
Rebecca er numera artist og arbejder over hele verden, men når hun er hjemme vil hun helst være på AFUK enten som lærer på artistlinjen eller altmuligperson. Bidrager med smil næsefløjt och clowneri.
Troels Brendstrup
Tidligere elev på kulturpiloterne & artistlinien. Nu professionel artist og en af foreningens long-lasting trænere på børne- og ungeholdende.
Stine Pilmark ( Kassér)
Forstander, underviser og kulturvicevært på AFUKs produktionsskole.
Var elev på Gøglerskolen ( AFUK) i 1993 & 1994 og var derefter med til at starte foreningen Ørkenfortet i 1996. Har siden arbejdet stædigt for at udvikle og bevare mulighedsrum for unge – af alle slags- der har brug for steder som AFUK til at være med-skabende i eget liv.