FORENINGEN CIRCLE OF ARTS
– giver scenen til børn og unge

Velkommen til Foreningen Circle of Arts – en forening for nycirkus og scenekunst. Foreningen har omkring 450 medlemmer som dagligt træner på vores cirkushold, eksperimenterer, idéudvikler og afholder workshops. Vi er støttet af Københavns kommunes tilskudsordning og samarbejder både lokalt og internationalt.

Cirkustræning
I de professionelle rammer på AFUK har vi faste cirkusaktiviteter for børn, unge og voksne. Holdene er opdelt i en efterårs- og forårssæson (se mere under hold). I løbet af året tilbyder vi også workshops (ofte initieret af medlemmer) samt kurser og forestillinger.

U-kompagniet
U-kompagniet er foreningens ungdomskompagni. Kompagniet er et forestillingshold, hvor discipliner og scenisk arbejde er i fokus. Der arbejdes med produktioner og en årlig afsluttende forestilling. Kompagniet spiller både lokalt og deltager i internationale cirkusfestivaler for unge og træner 2 gange om ugen.

Egen træning
Som medlem af foreningen får du mulighed for at deltage i alt det, som sker i foreningen. Udover at deltage i foreningens mange aktiviteter og events kan du som medlem også booke lokaler til egen træning/arbejde og du kan deltage i Åben Træning hver søndag kl. 12-15 (se mere under Åben Træning).