Performativ historiefortælling
Performativ Historiefortælling/
……….Bevægelse, skuespil og scenekunst.
Undervisningen tager udgangspunkt i gruppedynamisk fysisk træning, forskellige former for bevægelse, skuespilteknisk undervisning, stemme- og sangtræning og i at skabe scenekunstnerisk materiale alene og som gruppe.
Bevægelse: Den fysiske træning
Undervisningen vil typisk være træning i bevægelse af akrobatisk karakter, faldteknikker, stunts, dans og i at skabe egne bevægelsessekvenser ud fra nogle fysisk-tekniske redskaber. Samt konditions- og styrketræning.
Skuespil: Den skuespil tekniske træning
Undervisningen vil spænde fra at arbejde med kortere dialogtekster, fortolkning af digte sange, til ordløst arbejde med masker og kostumer.
Arbejde med forskellige genrer og måder at skabe en karakter.
Du bliver introduceret til en række skuespiltekniske redskaber, der skal klæde dig på til at arbejde selvstændig med iscenesættelse.
Du lærer hvordan du kan gribe forskellige opgaver som skuespillere an.
Vores mål er, at du bliver modigere, lærer at tage ansvar for egen læring og bliver mere tydelig i din formidling, både på en scene og i andre sammenhænge.
Arbejdsdisciplin og mødepligt.
Du behøver ikke have erfaring med skuespil og bevægelse for at søge kurset. Men vi søger elever, der har viljen til at møde til undervisning mandag-fredag kl 09-15, ind imellem til kl.16.
Der er mødepligt til al undervisning, og der vil være noget forberedelse i forbindelse med noget af undervisningen.
Vores erfaring har lært os, at det som skaber den bedste forudsætning for et godt kursus er, at vi kan regne med hinanden på holdet. Derfor forpligter du dig som elev.
Man skal være nysgerrig på at dygtiggøre dig indenfor bevægelse og skuespil og er klar på, at det kræver både god arbejdsdisciplin og lyst til læring.
Grundlæggende principper (gælder for både studerende og lærere):
-Tag risici og vær ikke bange for at begå fejl.
-Vis respekt for hinanden og arbejdsmiljøet, mød op!
Øvrig scenekunstnerisk træning
–Fælles for alle linjer på Daghøjskolen
Udover undervisningen på din egen linje har PH flere ugentlige timer og løbende projekter med både Cirkus & Scenekunst og AFUK Atelier.
Det vil være fællestimer i bl.a. improvisation/formidling, koncentration & tilstedeværelse, move, AFUK Lab, idéudvikling, ensemblearbejde og tematiske opgaver i grupper & solo.
Du kommer til at skabe dit eget materiale, solo og sammen med andre.
I efterårssemestret kommer du til at optræde til events og arrangementer, til husets Åben Scene, Klub Spatiøs og forestillinger i forbindelse med Åbent Hus
Kurset byder også på spændende oplæg og oplevelser, og vi skal ud og se relevante forestillinger, udstillinger o. lign.
På skemaet er der cirka 16 timers undervisning på linjerne og 10 timer fælles, ugentligt.
Undervisningstid
Undervisningen foregår fra 09-15.
Derudover vil det være muligt at booke lokaler på AFUK efter skole.
Du skal regne med, at der vil være opgaver/produktioner/træning/forberedelse der kræver, at du arbejder med det udenfor skoletid, samt ekskursioner/ forestillinger/udstillinger o.a. der kræver du er i skole nogle enkelte aftener og weekender i løbet af semestret.
Kurset er 1 årigt, men det er muligt at melde sig til 1/2 år ad gangen.
Undervisere:
Linjeansvarlig & Hovedlærer: Mads Emil Duelund
Uddannelse: Skuespil DDSKS Odense 2020.
Mads Emil har bla. arbejdet med fysiske teaterkompagnier som Kristján Ingimarsson Company og Don Gnu, lavet stuntkoreografi til teater og spillet på flere danske scener, senest Det kgl. teaters opsætning af Snedronningen.
Undervisere ud over skolens faste undervisere bliver senere annonceret.
Du vil også modtage undervisning fra skolens faste undervisere:
fra Cirkus & Scenekunst/ AFUK Atelier
Mikkel Hobitz Filtenborg, Joel Degerfeldt, Josephine Wulff Randrup, Manuel Mayorga, Inez Mortensen, Camilla Schnack Tellefsen, Stine Eva Jørgensen, Stine Pilmark m fl.
Uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder:
Mange af AFUKs tidligere elever arbejder i kulturbranchen.
En del som uddannede skuespillere, ny cirkusartister, andre som instruktører, scenografer, dramatikere og dansere.
En del arbejder også med pædagogisk formidling, iværksætteri og kommunikation, indenfor forskellige fagområder.
Optagelsesworkshop:
Mandag d. 1 juni kl.9-12 – Tilmeldingsblanket HER: PDF eller WORD
Næste kursusstart:
Tirsdag d.11. august 2026
Pris efterårssemester 2026):
9.000,- kr
(Medmindre du ikke bor i Københavns Kommune) Læs mere HER
Praktisk info :
Læs mere HER
Tilmelding (Dansk)