Event & Oplevelsesdesign

Event & Oplevelses Design 

Vær med til at skabe meningsfulde events og oplevelser man husker.

På kurset lærer du at skabe og gennemføre events og oplevelser i praksis.                                      

Vi designer, planlægger, opsætter og afvikler alle typer af events og oplevelser. Du vil møde masser af hands-on produktion og afvikling, da vi arbejder med virkelige events og oplevelser Fra møder og konferencer til fester, sceniske produktioner og andre kulturevents, både i og udenfor huset.

Når man skal skabe god oplevelsesdesign, handler det om at bruge kreativitet, indlevelsesevne og visuel omtanke. Det handler om at skabe mening, stærke oplevelser og minder der sætter sig.

Kompetencer                                                              
På Event & Oplevelsesdesign opnår du kompetencer i at udvikle og realisere events og oplevelser.

Du lærer at indgå i en design- og produktionsproces, og du opnår kompetencer igennem praktisk arbejde, fra de tidlige stadier med idégenerering og konceptudvikling til budgettering, opsætning, afvikling og efterevaluering. Du lærer også at koble æstetik, kreativitet og praksis sammen og at formidle det, så det bliver meningsfyldt for andre.

Kurset er rettet mod, at du kan arbejde i den kreative industri eller andre sammenhænge hvor man bruger oplevelser i forskellige situationer. Du kommer til at kunne arbejde med de fleste typer af events og arrangementer fra de tidligere stadier i planlægningen til den sidste skraldepose er båret ud.

 Du får mulighed for at skabe egne events undervejs og der vil være mulighed for lønnede praktikopgaver i forbindelse med kurset.

Event og oplevelsesdesign 

  • Mål & vision
  • Idé & konceptudvikling samt vurdering
  • Rum & atmosfære, udsmykning, stil og æstetik
  • Trends
  • Moodboard og portfolio
  • Farve og materialevalg

Designthinking 

  • De 5 faser i designthinking – Human-centered Design
  • Designproces – det at arbejde med idéer & kreativitet

Eventplanning 

  • Service
  • Administration
  • Budget, booking, kontrakter
  • Logistik
  • Projektstyringsværktøjer
  • Kundekontakt, værtsskab & kommunikation
  • Teamsammensætning & projektledelse
  • Branchekendskab
  • Fundraising

Teknik 

  • Overordnet kendskab til lyd og lys produktion

Fælles for alle linjer på Daghøjskolen

Hele skolen har fælles timer, i bl.a. improvisation/formidling, koncentration & tilstedeværelse, move, AFUK Lab, idéudvikling, og tematiske opgaver i grupper & solo.

 Kurset byder på spændende oplæg og oplevelser, vi skal ud at se relevante forestillinger, events, udstillinger o. lign.

Undervisere forår 2023:

ida Seidelin, Inez Mortensen, Anika Barkan
Manuel Mayorga, Joel Degerfeldt, Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj, Mikkel Hobitz Filtenborg, Stine Pilmark m. fl. 

 Undervisningstid 

Mandag til fredag kl.9-15, enkelte aftener, og weekender i forbindelse med produktioner, events og ekskursioner mm.
Der vil være opgaver/produktioner/træning/forberedelse der kræver at du arbejder udenfor almindelig skoletid.

Næste kursusstart: kontakt os afuk@afuk.dk

Praktisk info :
Læs mere HER

Tilmelding (Dansk)


Kunst & aktivisme
  

Kan kunst ændre verden? Skubbe til den? Påvirke ?

Kunst & Aktivisme er et mulighedsrum hvor vi skaber visuelle optrin, live performances, udstillinger, installationer og poesi.
Vi arbejder med mange forskellige udtryksformer, med udgangspunkt i os selv og i verden omkring os.

Vi kommenterer og påvirker den virkelighed vi lever i.
Du lærer at arbejde selvstændigt og sammen med andre, med det du har på hjertet, med form og farver, komposition, sansning og undersøgelser.

Vi former undervisningen efter de behov der opstår undervejs og næsten alt er muligt.

Kunst og aktivisme er for dig der vil og mener noget, også selvom du måske ikke rigtigt ved hvordan endnu. Vi støtter dig og medvirker til at du finder vej og udvikler dit personlige udtryk i en verden der har brug for at der bliver stillet spørgsmål.
Kunst og aktivisme er et rum med tanke og hjerte, nærvær og sansning, udvikling og drømme, spørgsmål og opråb. Det handler om nysgerrighed og mod til at kaste sig ud på dybt vand og at tage sig selv og verden alvorligt.

Det er leg, det er hårdt, det er proces og det er pissesjovt! 

Fælles for alle linjer på Daghøjskolen
Hele skolen fælles timer, i bl.a. improvisation/formidling, koncentration & tilstedeværelse, move, AFUK Lab, idéudvikling, ensemblearbejde og tematiske opgaver i grupper & solo.
Du kommer til at skabe dine egne acts og sammen med andre kan du optræde til events,  i vores egne cabareter og forestillinger både in- og exhouse.

Kurset byder også på spændende oplæg og oplevelser, og vi skal ud og se relevante  forestillinger, udstillinger o. lign. 

Undervisningstid:
mandag til fredag kl.9-15, enkelte aftner, og weekender i forbindelse med produktioner/ ekskursioner og lign.
Du skal regne med at der vil være opgaver/produktioner/træning/forberedelse der kræver at du arbejder med det udenfor skoletid

Undervisere forår 2024:
Inez Mortensen, 
 Stine Eva Jørgensen, Max Behrendt, Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj, Manuel Mayorga, Ida Seidelin, Stine Pilmark m. fl. 

Optagelse:
kontakt os for samtale: afuk@afuk.dk 

Pris: efterårssemester 7.000,- kr
afuk@afuk.dk  

Kursusstart efterår 2024:
d.13 august 2024.

Praktisk info :
Læs mere HER

Registration (English)