I 25 år har Signe Løve Anderskov øvet sig i at stå på hænder. Nu undersøger hun træningen som fænomen.

Hun udfører fysiske øvelser og giver videnskabelige forklaringer på biomekaniske faktorer. Læser filosofiske tekster om, hvorfor mennesket øver sig, taler om kedsomhed og kunsten at falde opad. Om radikal unyttighed og stilstand som revolution i en kaotisk accelererende verden.

Men hun begynder at tvivle på projektet. Var det besværet værd? Hun siger, at arbejdet med balance og fald, med og mod tyngdekraften, i virkeligheden er et poetisk arbejde med liv og død, kærlighed og forfald, og at det er derfor, det giver mening, men hun er ikke helt sikker på, om hun tror på det længere.