Hvad kan der egentlig gøres med blot fire små kødelige lemmer – fem, hvis man tæller kraniet med – og stadig kalde det dans?

Den faste masse i midten vrides omkring rygsøjlen som en karklud vredet mellem hænderne. Blodet siver og sprøjter. Tarme og nyrer presses sammen og slipper igen i takt, og når leveren rammer det hårde gulv, springer hjertet et slag over. Det stive skelet hugger og knækker i sit forsøg på at følge de bløde, pulserende muskler. Hvis musikken tav, ville vi høre det skrige. Heldigvis er senerne spændt fast imellem, og de kastes rundt i håbet om, at det holder bare denne sidste gang. Det strømmer gennem marven. Kødet skiftevis løsnes og strammes. Tænder blotlægges, spyt flyder – og til sidst ved vi ikke længere, hvad der er menneske, og hvad der er dyr.

Og dette kaldes i moderne tid ballet.

Blessika er en horror-inspireret forestilling fuld af dans og soniske illusioner. Bevægelse og lyd med kolde temperaturer og fugtige teksturer sniger sig ind, glider forbi, hvisker dig i nakken og rykker i kroppen. Spøgelser og myter om det, der sker, når solen ikke skinner, bliver inviteret indenfor, og stemninger og tilstande inspireret af folketro, middelalder og nat udfolder sig. Et univers gennemsyret af mytologi og balletens historie foldes ud. De fire dansere i Blessika bevæger sig gennem historiske ekkoer, forvrængede og overdrevne.

Blessika er det andet værk i Ellen Söderhults trilogi, hvor dansen undersøges som en hjemsøgt kunstform. Her afslører de historier, idealer og billeder, der er givet videre gennem historien – og hvem der har formidlet dem – mindst lige så meget om selve historien som fortællingerne gør. Første værk i serien var Ghost Dances (Spökdanser), der undersøgte, hvordan koreografier kan “hjemsøge” dansernes kroppe.

Ellen Söderhult er tidligere elev på AFUK. Vi glæder os helt enormt til at præsentere hendes værk på scenen, hvilket vi gør med støtte fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.