FALDET
En absurd, visuel og rørende cirkusperformance om fornemmelsen for fald. Om at vakle lidt, om at lede efter balancen og om at miste den,
Om at være bange for at falde, om at lade sig falde, om at turde falde,
om at ville falde, om at elske at falde. Om statusfald, dødsfald, løvfald, bundfald, snefald, angstanfald (og også en lillebittebittesmule om livmoderfremfald).
I Faldet af Cikaros indtages scenen af tre garvede cirkusartister: Signe Løve Anderskov, Henriette Aarup og Kajsa Bohlin.
De har arbejdet professionelt med (ikke) at falde i over 20 år. Nu går de på opdagelse i faldets anatomi og mytologi. Med inspiration fra selvbiografisk materiale, fra litteraturen og sproget, fra Einstein, Ikaros og syndefaldet udfolder de fænomenet ’at falde’ fysisk og eksistentielt.
OBS. Nogle af spilletidspunkterne er familievenlige, så der må I sørge for at få jeres børn anbragt i behagelige familievenlige omgivelser andetsteds, mens I selv tager ind og ser cirkus, som ikke er særligt egnet til børn under 15!
PRAKTISK INFO
Spilledage
20 november – 20:00
21 november – 20:00
22 november – 14:00
23 november – 16:00
Spilletid
70min
Aldergrænse
15+
Sprog
Dansk & engelsk