AFUK TALKS #2 – HVORFOR MÅ JEG HAVE MANGE VENNER, MEN KUN ÉN KÆRESTE?

Kom med når vi spørger hvad der sker, hvis vi er helt tåkrummende, inderligt og oprigtigt ærlige om hvad vi drømmer om i vores nære relationer, i vores fantasi og i vores intime forhold. Hvorfor er det vi må have mange venner, men kun én kæreste? Kan man både have en livspartner og fem bollevenner? Kan man have 2 livspartnere? Hvordan bliver vi enige om hvordan vi gør? Hvorfor deler vi alt op i relationer med og uden seksuelt samvær – og hvordan sikrer vi at vi mærker vores grænser og sætter dem?

I en åben, varm og ligefrem snak med farve- og kropsaktivist Trine Amazon og psykolog Sølve Storm Falkenberg, prøver vi at finde svar på disse spørgsmål… og mange mange flere.

Bagefter fylder vi den anden halvdel af din hjerne med råt og relevant samtidscirkus. Elise Reine viser et udpluk fra hendes projekt ‘How far are you willing to bend’ der kompromisløst gransker magtdynamikker, grænser og hvem der presser hvem.

Som altid slutter vi med varm suppe og rig mulighed for at snakke med hinanden om vores tanker, følelser og spørgsmål.

Trine Amazon (hun/han/hen) er dataarkitekt, farve- og kropsaktivist – og fortaler for en mere divers kropskultur. Hun har levet udenfor monogami i mere end 20 år, og er lige nu i to forhold der har varet henholdsvist 24 og 3 år.

Sølve er Psykolog med et Gender Certificate+ fra Koordinationen for Kønsforskning, KU – med særligt viden om sexpositivisme, grænsesætning, polyamourøse forhold, køn og seksualitet.

Elise Bjerkelund Reine er eksperimenterende cirkusartist, leder af scenekunstfestivalen ‘Feral Festival’ og tidligere elev på AFUK. Elise har gennem mange år udviklet, instrueret og performet som contortionist og trapezartist.

Talken er som altid faciliteret af Andreas Bergmann Steen, Kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp og barn af huset.

PRIS: Gratis ❤ (men du må gerne melde dig til, så vi ved hvor meget suppe vi skal lave)

AFUK Scene er støttet af @statens kunstfond

See less

PRAKTISK INFO

Spilledage
26  september

Spilletid
90 minutter

Aldergrænse
15+

CREDITS

Vært
Andreas Bergmann Steen

Talk-deltagere
Sølve Storm Falkenberg
Trine Amazon

Scenekunstner
Elise Reine