VELKOMMEN TIL ØRKENFORTETs og INNERCIRQS

Alle forårshold starter i uge 4 og slutter i uge 19.

Tilmelding til efterårssæsonen åbner i midten af juni.

       

Cirkustræning for børn – unge og voksne 
Velkommen til Ørkenfortets cirkus- og teaterhold for børn og unge i alderen 4-19 år og Innercirqs voksenhold for både begyndere og øvede voksne med lyst til cirkustræning på gulv og i luft.

Cirkus er en scenekunstform og derfor både (hård) fysisk træning, teater/sceniske øvelser/lege og ikke mindst glæden ved at være aktive sammen.

Vores undervisning tager udgangspunkt i glæden ved bevægelse i et konkurrencefrit rum, hvor fællesskab, tillid og opmærksomhed er en stor del af aktiviteterne. Vi har hold for nybegyndere og hold for børn/unge som har gået til cirkus, gymnastik, parkour (eller lign.) i flere sæsoner. Vi forsøger altid at skabe rum for det enkelte barn, så de kan udvikle sig på deres niveau. Hvert forår afsluttes sæsonen med en stor fælles afslutning/visning.

Vores hold afvikles i de smukke og professionelle cirkusrammer på AFUK, Enghavevej 82b, 2450 København sv. AFUK er udpeget som talentmiljø for nycirkus og vores børnehold træner side om side med de professionelle artister. Som medlem bliver du en del af det voksende nycirkus miljø i København.

Trænerne
Træningen varetages af udøvende artister, som alle har en artistuddannelse bag sig eller er i gang med en artistuddannelse på AFUK Daghøjskole. Vi prioriterer pædagogisk udveksling og sparring og at trænerne føler sig klædt på til at undervise børn/unge. Alle cirkushold har 2 undervisere og trænere kan alle undervise i basis cirkus. Derudover har de hver deres speciale indenfor cirkusdisciplinerne. Nogle har speciale i luftdiscipliner og andre i gulvdiscipliner som håndstand, dobbelt-akrobatik eller lign. Gennem vores samarbejde med bl.a. AFUK Daghøjskole, Cirkus Tværs (Aarhus) og vores medlemskab af BNCN (Baltic-Nordic-circus-network) er vi med til at udvikle og iværksætte kurser/workshops inden for det cirkuspædagogiske område.

Holdtyper
Alle medlemmer starter på et alm. cirkushold (med mindre man har en baggrund som gymnast eller lign). Bliver man vild med det og får lyst til at fortsætte i flere sæsoner, så kan man komme på et øvet hold og her har vi hold både for dem som er blevet bidt af luftakrobatikken og dem som er mere bredt interesseret.

Aldersgrupper
Der undervises på cirkushold i forskellige aldersgrupper og niveuaer. Derudover har vi et teaterhold for børn/unge i alderen 8-15 år – her arbejdes der ikke med cirkus – men derimod med improvisation, teater/drama øvelser, karakterarbejde, små forestillinger osv.

Tilmelding af børn
Tilmelding sker her på siden ved at klikke på det hold, du er interesseret i.
Det er meget vigtigt, at du tilmelder dit barn i den alderssvarende gruppe. HUSK at tilmelde med dit barns informationer- ikke dine egne.

Opstart
Hvis der er plads på holdene er det muligt at starte senere i sæsonen og ellers kan man skrive sig på venteliste. Man tilmelder sig for en sæson (forår 23) og man betaler før man møder op, så vi har alle informationer på deltageren. Skulle man ikke være interesseret i at fortsætte efter første gang, så er det muligt at få deltagerbetalingen retur. Dette skal dog i så fald meldes pr. mail til fortet@afuk.dk inden anden træningsgang.

Ferier foråret 23:
Uge 7: Vinterferie

Uge 14: Påskeferie

Mere info og spørgsmål: fortet@afuk.dk