Projekt At ruste sig består af de tværgående indsatser:

Krop og humør
Pli og ynde
Kvajepligt
Akut Pulje

Projektet foregår i et rummeligt miljø og tager udgangspunkt i en meningsfuld tilværelse, hvor glæden ved at kunne bidrage til og være en del af et fællesskab fremmes. Ved at sætte fokus på forskellighed frem for lighed vil vi møde den unge, hvor han eller hun er og etablere nye mulighedsrum. Med projekt At ruste sig vil vi give de unge mulighed for at opleve og erfare:

– at man selv kan påvirke sit energiniveau
– at livskvaliteten stiger, når man tør engagere sig
– at den attitude, man møder livet med, kan være afgørende for, hvordan man bliver mødt
– unge voksne rollemodeller der kan smitte med begejstring og inspiration
– at man kan opbygge sit eget gå-på-mod, bidrage med ideer og reagere med opfindsomhed ved uforudsete forandringer
– fysiske og mentale pusterum, hvor de kan lægge fundamentale bekymringer (mad, bolig, familieforhold mv.) til side for en stund

At ruste sig er udvikling, afprøvning og implementering af en række indsatser, der skal ruste de unge til (arbejds- / uddannelses- og voksen-) livet og til at tage ansvar for deres trivsel. Projektet sætter tre nye fag på skoleskemaet og byder på en række aktiviteter og tilbud før og efter skole inden for de tre områder: Krop og Humør, Pli og Ynde, Kvajepligt.

Derudover vil projektet etablere en akut pulje, der handler om at kunne iværksætte hurtig hjælp – når der skal mere til.
Arbejdet med de tre overordnede områder skal dokumenteres og ende med en udgivelse af en pædagogisk håndbog/inspirationsmateriale rettet mod undervisere, pædagoger og andre, der arbejder med sårbare unge.

Krop og humør

Handler om at kunne tage ansvar for egen tilstand og vide hvordan man kan påvirke sit energiniveau. Det handler om ernæring og om bevægelse.

Mange af de unge har en livssituation med få penge og mange overnatninger på skiftende venners sofaer. De har svært ved at koncentrere sig og er trætte, ugidelige og sultne.

Det er mere end meget vanskeligt at leve sundt, især når de ikke aner, hvordan man kan købe billigt ind og lave mad. De har ikke erfaret, hvilken afgørende betydning det har hvornår og hvad man spiser. De er bange og usikre, og de hader enhver form for ”konkurrencemiljøer”. De er ikke vant til at opsøge bevægelse, og de har ikke erfaret, hvad bevægelse kan betyde for fx deres humør, mulighed for at komme ud af et misbrug m.v. Det er ikke emner, de taler om sammen, og der er begrænset mulighed for at gøre noget ved det i skoletiden.

Vi ønsker at angribe dette felt ved at skabe “rum” og aktiviteter, hvor det er naturligt at fokusere på disse ting.

Projektelementer:

Et gratis morgenmåltid med havregryn, mælk og rosiner.
Tilrettelagte indkøbsture og madlavningsaftener.
Inspirerende oplæg om ernæring og kroppen som ”kemisk fabrik”
Designproces hvor de unge involveres i at udvikle og skabe en slag fysisk ”legebane” igennem husets 4000 m2, så indretningen lokker til fysisk aktivitet. Fx ved at bygge ”reder” højt oppe, som man kun kan nå via rebstiger (vi har op til 9 meters højde), brandmandsstænger fra vores store balkon eller lign.
overraskelser i form af morgendiskotek i foyeren, ponyridning i den store hal, pudekamp i frokostpausen og andre forfriskninger. Lade de unge erfare glæden ved pludselig at være fysisk aktiv i 10 min, 30 min, måske en hel time.
Tre-dages ture til naturen, et tilbud om at komme væk fra facebook, tlf. m.v.
Opleve at være tæt sammen med hinanden og naturen, i samtale og i bevægelse.
kurser i at undervise andre fx børn for at lære, hvad man kan og ved, igennem at lære andre.

Pli og Ynde

Handler om attitudeforandring. At kunne begå sig og at forstå hvordan man kan bidrage til, at situationer bliver gode.
Mange af de unge er vant til at blive mødt med mistillid og har ikke selv oplevet nogen grund til at stole på voksne. De møder livet med en kedelig eller ”kantet” attitude.

De har svært ved at blive begejstrede, ved at kunne engagere sig og ved at kunne indleve sig i andres situation eller forståelse af verden. Mange af vores unge aner fx ikke, hvordan man giver et kompliment.
Vi ønsker at italesætte og omsætte det gode gamle begreb “pli og ynde”. Ønsker at afprøve metoder og vise veje, der giver de unge mulighed for at tilegne sig en form for nysgerrighed, gidelighed og charme, der giver dem større frihed til at færdes i og indgå i forskellige sammenhænge og relationer.

Det handler om at kunne gøre sig umage og om at kunne være med til at skabe rare situationer. De unge har fx efterspurgt “undervisning” i at skabe indhold og hygge uden alkohol og stoffer.
Vi oplever endvidere, at det er svært for disse unge at gennemføre en ungdomsuddannelse (fx en erhvervsuddannelse), hvis de ikke selv er i stand til have begejstringen med. Svært hvis man ikke ved, hvordan man kan bidrage til god trivsel. Typisk ser vi også, at piger der fortsætter på fx Sosu-uddannelsen falder fra i praktikforløb, dvs. i den virkelighed, hvor indlevelsesevne og det at kunne begå sig, er nødvendige kompetencer.

Projektelementer

Udvikling af undervisningsmodeller og praksiseksempler i faget Pli og Ynde. Herunder træningsmodeller i indlevelse, charme og idéudvikling.

Etablere og invitere til møder uden for skoletid med differentierede engagerede voksne/rollemodeller, der har forskellige kæpheste og som kan sætte tanker i gang, udfordre fordomme, give stof til eftertanke og inspirere til samtaler
Finde og invitere unge voksne i forskellige typer af job, der kan formidle kærlighed til et fagområdes indhold og udfordringer og smitte med begejstring.

Med nyerhvervede madlavningskompetencer fra Krop og Humør, at lave folkekøkken for fx pensionister i Sydhavnen
Praksistræning i hvordan man kan være med til at skabe god trivsel, vellykkede begivenheder og hensigtsmæssig kommunikation med meget forskellige mennesker. Herunder aftenforløb der handler om at skabe hygge både generelt og med vægt på alkohol- og drugfrie begivenheder, der er attraktive for unge .

kvajepligt

Handler om at udvikle opfindsomhed. Da mange af disse unge ikke kan læne sig opad indlærte løsningsmodeller reagerer de ofte på uforudsete forandringer med modstand, angst, rådvildhed og passivitet. Udfordringer, hvor der ikke er en synlig ”facitliste”, virker skræmmende og holder dem fast i ”at prøve på at nøjes med at eksistere frem for at kaste sig ud i at leve.”
Selve idéen, om at der ofte ikke findes en facitliste, er uforståelig og det føles umuligt at prøve på at kaste sig ud i at bidrage i fx undervisningen, en samtale, komme med en ide osv.

Vi oplever også, at unge der er kommet i uddannelse opgiver, bl.a. fordi de er bange for at ”tabe ansigt”, de føler sig dumme og tør ikke at spørge om hjælp eller at spørge ind til ting de ikke forstår.

Kvajepligt handler også om, hvordan man kan gøre det uoverskuelige overskueligt. Kvajepligt henter inspiration fra forskellige iværksættere Kaospiloterne, Stig og Stein m.v.

Projektelementer:

Forståelse for og viden om forskellige former for mod, og praksistræning i mod.
Ud fra troen på at mod er fundamentet for udvikling af andre menneskelige egenskaber. (Hvad er venskab, kærlighed, samarbejde osv. værd uden mod, når det gælder?)
Udvikling af et kvajepligt-dogme, en guide i kunsten at kunne fejle
Udvikling af en serie udfordringer/kortspil der bedst kan benævnes som “Fri og Fjollet-spillet”, for at skabe en legende ”træningsbane” der handler om at udfordre sig selv og hinanden, om mod og om kunsten at kunne grine af sig selv
Trygge rammer til både mindre og rigtig store og ambitiøse visninger/fremlæggelser, hvor man sætter noget på spil og får feedback. Dvs. lære at det er ok at satse og engagere sig, det er ok at det ikke altid lykkes og at man kan altid lære noget af det.
“Spørg om alt”. En ugentlig aften med spørgsmål, mad og vidensdeling. En aften i trygge rammer, hvor man kan spørge, om alt det man fx ikke tør spørge om på sin uddannelse, og om ikke andet få hjælp til at søge svar, gå på nettet, undersøge, dele erfaringer m.v.

Akut pulje – når der skal mere til:

Akutpulje handler om at kunne iværksætte hjælp meget hurtigt.
Produktionsskolen har tilknyttet en psykolog to dage om ugen. De unge med udtalte problemer og diagnoser kommer først. Men det rækker langt fra i forhold til de mere usynlige unge med store og måske mere ”subtile” problemer. Til alle de unge i foreningsregi er der ikke tilknyttet nogen som helst form for psykolog hjælp.

Produktionsskolen har ligeledes halvanden vejledere. Disse vejledere er mere end fuldt booket og med fokus på uddannelsesvejledning, er der bare ikke tid nok til alt det andet, der fylder hos de unge og blokerer for udvikling. I foreningsregi er der slet ikke mulighed for vejledning.

Når det lykkes at etablere en tæt og god kommunikation med de unge, både i skole og foreningsregi, dukker der ofte skjulte og dramatiske problemstillinger op, som det ville være godt at kunne handle på meget hurtigt.

Men mulighederne for mere enkeltstående og hurtige indsatser i offentlig regi er meget små.

Når Produktionsskolen har haft økonomisk overskud til at imødekomme et ungt menneskes behov for akut hjælp, har det været med gode resultater. Dette er dog ikke noget, der kan rummes inden for produktionsskolens taxameter eller foreningens økonomi, og det er derfor ikke noget vi konsekvent kan tilbyde til de unge, der i perioder ville have afgørende gavn af hurtig respons på en problemstilling.

Det føles dumt ikke at kunne udnytte de allerede eksisterende tillidsrum, når vi samtidig ser, hvor afgørende betydning hurtig hjælp kan have.

Eksempler på akuthjælp:

Akut psykologhjælp
Ekstra vejledning.
Akut overnatning ved akut ændring af boligforhold.
Praktisk hjælp til at søge bolig, arbejde, væresteder, støttegrupper, hjælp til indkøb m.v.
Etablering af gruppeforløb for unge med lavt selvværd, angst, mindre spiseforstyrrelser, sorg, familiekonflikter m.v.
Indkøb af tøj, en egen sovepose, og mindre opmuntringer.